Atelier Livskunst

Forårsbrev og workshop

”Take your broken heart, make it into art”

Foråret er kommet. Foråret er et håb og en længsel efter fornyelse og forandring. Det gamle bliver renset ud af det nye, som langsomt spirer op og springer ud, men det kræver mod at afstå fra at gøre noget vanligt og kendt – for at give plads til noget nyt og levende. Ofte kan vi ikke mærke vores kreativitet og se vores muligheder for forandring pga. de myter og fortællinger, vi mere eller mindre bevidst er påvirket af.

De fleste ting, som nær føles som om, at de tager livet af os i situationen, gør os ikke stærkere, men mere sårbare. Hvis vi tør være ved denne sårbarhed og have det held at have mennesker omkring os, der kan lytte og støtte og kærligt udfordre os – så finder vi en styrke i sårbarheden.

Hvis vi tør tage imod med lydhørhed og medfølelse, bliver et knust hjerte til et helt hjerte, der stadig banker åbent, tillidsfuldt og varmt – frem for et hårdt hjerte, der kun kan angribe som det bedste forsvar.

Livskraft og kreativitet til forandring 

At leve – og møde sig selv og hinanden – helhjertet, kræver styrken til at turde være sårbar. At turde være ærlig og åben om vores følelser, også omkring det, der ikke blev nogen succes, det, der gjorde os kede af det, det, vi bevægede os trætte og slidte ud af. Styrke er at være vores menneskelige sårbarhed og skrøbelighed bevidst. Det er her hjertet banker, og kærligheden og kreativiteten bor. Myten om de stærke, uopslidelige mennesker gør os til perfekte robotter – men hvem ønsker at være en robot, egentlig?

Jeg rejser snart til Californien, men er tilbage slut april, hvor jeg holder en åben workshop om ”Livskraft & Kreativitet til forandring” lørdag d. 29. april kl. 10-14 i Atelier Livskunst på Islands Brygge, København. Gruppen af deltagere matches efter foretrukken individuel kreativ udfoldelse (maling, tegning, skrivning, poesi og musik), hvorfor du bedes kontakte mig personligt mhp. sammensætning af gruppen og yderligere information. Pris 1000 kr.

Hav et lyst forår – og varm dig med Carrie Fishers vise ord:

”Take your broken heart, make it into art”

Kærlig hilsen, Tine

Mobil: +45 2852 5768

Mail: tine@atelierlivskunst.dk

Bladene falder af træerne, og snart nærmer året sig sin afslutning. 2016 har været et begivenhedsrigt år med spændende arbejde og rejser i udlandet: Indien, Tyrkiet, Spanien. Grønland og Mallorca. Et sted, som jeg dog altid vender tilbage til, er Københavns grønne åndehul og sidste vilde natur midt i byen: Amager Fælled.*

Pr. 1. nov. 2016 har jeg flyttet min praksis fra Bredgade til Islands Brygge – med Amager Fælled som baghave. Min konsultation og atelier ligger i hjertet af det gamle Islands Brygge på et renoveret loft med masser af lys og luft. Kun 5 minutters gåafstand fra Islands Brygge metrostation (245 m) og gode parkeringsforhold. Adressen er: Egilsgade 56, 5. Islands Brygge, 2300 København S.

Med det grønne som nabo tilbyder jeg nu som noget nyt naturterapi i form af mindfulnessbaserede “Walk & Talks” på Amager fælled. Den frie naturs afstressende effekt på vores hjerner er for længst videnskabeligt bevist. Særligt i de sidste år har international forskning skabt en øget opmærksomhed på, hvordan naturen kan medvirke til at forbedre den mentale sundhed hos folk generelt – og hos personer med psykiske problemer specifikt. Frisk luft og klare farver synes at bidrage til, at der sendes beroligende signaler til hjernen, som derpå får nervesystemet til at sænke pulsen og blodtrykket og nedsætte stressrelaterede hormoner såsom adrenalin og kortisol – og på den anden side øge de ”gode” signalstoffer som serotonin og dopamin. Konsekvensen er en stigende følelse af velvære, ro, vitalitet – og ikke mindst modvirkning af negative tankemønstre, der kan føre til depression og angst (ref. Greg Bratman, ph.d. i miljøpsykologi, Stanford University, 2015)

Min terapeutiske tilgang er båret af livs- og naturglæde, psykologisk indfølelse og sanselighed, og jeg er fortsat tilknyttet Rigshospitalet og Københavns Universitet som ekstern lektor i klinisk psykologi – ligesom livsværdierne i min praksis er de samme:
Frihed, kærlighed, nærvær, eventyr, ro og nydelse – med fokus på et levet, foranderligt og til tider ustyrligt liv med glæder og sorger, ikke et perfekt eller konstant lykkeligt et af slagsen. Det er muligt at finde lys i mørket – og du er velkommen fra januar 2017, når jeg igen har ledige tider. Enkelte tider er pt. ledige i december. Kontakt mig pr. mail eller telefon: tine@atelierlivskunst.dk eller 2852 5768.

Lige nu er der kun at ønske alle en glædelig og lys juletid samt et godt, nyt år, når vi når dertil…

Kærlig hilsen
Tine ❤

* og som vi ønsker at bevare: http://huskmitnavn.tumblr.com/

Der sælges ud af udvalgte værker indtil d. 31. okt. 2016. Min. pris 950 kr. – max. pris 5000 kr. Først til mølle-princip efter første, bedste bud. Kontakt mig og kig forbi Atelier Livskunst, Bredgade 29, Baghuset, 1260 Kbh. K. Du er velkommen!

MINDFULNESS-WORKSHOP FOR KVINDER: “3 LUNAS 3” LØRDAG D. 4. JUNI 2016

Vi har kun øjeblikke at leve i…
Det handler om at tage det liv på os, som er os givet – at leve i nuet og acceptere at livet også kan være svært.

Denne workshop er for alle, der ønsker et mere levende og meningsfyldt liv. Der er fokus på vores virkelige drømme og efter at give slip på at være perfekte – og i stedet mærke ind i vores egen natur og længsel.

Workshoppen indeholder meditation, oplæg, te/frugt, mere meditation og tid til refleksion og spørgsmål. Inspiration: Pema Chödrön, Tara Brach & Brené Brown.

Tid: Lørdag 4. juni 2016 kl. 10-13. Sted: Atelier Livskunst, Bredgade 29, Baghuset, 1260 Kbh. K. Pris: 950 kr. Tilmelding på telefon 28525768 senest d. 1. juni 2016.

“Well-behaved women seldom make history.” Laurel Thatcher Ulrich

KYS LIVET! Nyt kursus foråret 2016

Ring og hør nærmere på 2852 5768

“And now we welcome the New Year.

Full of things that have never been.”

Rainer Maria Rilke

Alting forandrer sig. Intet varer ved. Problemet er ikke, at ting forandrer sig – men at vi forsøger at leve som om, de ikke gør. Rationelt og mere filosofisk ved vi godt, at alt forandrer sig med tiden. Alligevel prøver vi desperat at fornægte denne virkelighed – en fornægtelse, der fører til angst, depression og forvirring. Lidelse opstår, når vi ønsker noget andet end det, livet giver os. Det forhindrer os i taknemmelighed over det givne – og ikke mindst medfølelse overfor os selv og andre i vores helt almindelige menneskelige forsøg på at stræbe efter det guddommelige eller det perfekte. Også når vi kikser og fejler. Vi er netop kun mennesker, der arbejder på at overgive sig til livet. Vi er ikke guddommelige – med denne levede erkendelse kan vi i hverdagen begynde at give slip på kontrollen og leve mere frit med forandring og usikkerhed. Det er hele tiden tid til at fejre det nye år og livet i det, som den gave, det er – og overgive os til os selv og hinanden på både godt og ondt, hele året rundt…

Godt nytår fra Indien !

Tine

Tre ud af fire i fattige lande har ikke mulighed for at få psykologhjælp

”And so this is Christmas

For weak and for strong

For rich and for poor ones

The road is so long”           

Psykiske lidelser er en glemt krise. Millioner mennesker verden over har ikke adgang til mental sundhedshjælp. Når en humanitær krise rammer, stiger behovet for psykologhjælp. Men ofte findes hjælpen ikke. Og konsekvenserne af ubehandlede traumer kan være invaliderende.

Cirka 450 millioner mennesker har en psykisk lidelse. Langt de fleste af dem bor i lav- eller mellemindkomstlande. Alligevel har 75 procent af dem ikke mulighed for at få nogen form for psykologhjælp. At være psykisk syg i et fattigt land indebærer ofte et liv i isolation, frygt og vantrivsel. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at cirka 600.000 mennesker hvert år begår selvmord i disse lande.

Usynlige sår er en skjult katastrofe

Når en naturkatastrofe eller en anden humanitær krise indtræffer, anslås det, at antallet af patienter med psykiske lidelser øges med op til 20 procent.

Det er naturligt, at vi først tilser åbenlyse skader, når en katastrofe indtræffer. Fysiske behov som mad, medicin, tryghed og tag over hovedet er selvfølgelig nogle af de mest basale behov, der først skal dækkes. Men alvorlige psykiske traumer i disse situationer er ofte en lige så alvorlig og også underprioriteret trussel. Det oplever Læger uden Grænser mange steder i verden.

De skader, som man direkte kan se, er lettere at forholde sig. For nødhjælpsarbejdere, men også for medier. Derfor forbliver psykiske traumer tit overset og ubehandlede. Og derfor mener Læger uden Grænser, at psykiske lidelser er en ”glemt krise”.

I mere end 20 år har Læger uden Grænser behandlet patienter med psykiske lidelser. Men det var først i 1998, at organisationen formelt inkorporerede det i sine programmer. Området er i konstant udvikling. I 2014 foretog Læger uden Grænser mere end 185.000 mentale sundhedskonsultationer og gruppesamtaler.

Psykologhjælp er afgørende for håb og overlevelse

Psykologhjælp kan være den afgørende faktor, der gør, at en tuberkulosepatient kan udholde en giftig og smertefuld behandling, eller at en hiv-smittet forælder ikke er bange for at tage sig af sit barn, eller at en mor som har mistet et af sine børn til underernæring ikke opgiver håbet for sine andre børn.

Jeg har selv oplevet hvordan mental sundhedshjælp – i form af en simpel intervention som en stol og et menneske, der kan lytte og tale med folk om deres bekymringer – kan skabe håb og redde liv. Gennem psykologsamtaler kan der gives afløb for frygt og bekymringer og herigennem findes bæredygtige måder at håndtere vanskelige situationer.

Angst og depression kan gøre det umuligt for mennesker at have håb på netop det tidspunkt, hvor der er allermest brug for det. For mennesker, som er blevet tvunget på flugt, kan mental sundhedshjælp give den fornødne styrke til ikke at give op, selv om situationen virker håbløs.

Ubehandlede psykologiske traumer kan udløse aggression, depression og apati. Og Læger uden Grænser har flere gange oplevet, hvordan uforklarlige fysiske smerter har vist sig i virkeligheden at være ubehandlede psykiske traumer. I krig og naturkatastrofer er en af de mest almindelige diagnoser posttraumatisk stresssyndrom. Og der er brug for psykologisk hjælp til at håndtere de traumatiske oplevelser som tab af familiemedlemmer, hjem og ejendele medfører.

Andre gange kan de psykologiske traumer skyldes, at man har været vidne til eller selv er blevet udsat for brutal vold, tortur, seksuelle overgreb eller er blevet ramt af en dødelig sygdom.

Det mentale efterspil

Det er derfor værd at huske på det mentale efterspil, når vi behandler kriser. Også når de lander på vores europæiske dørtrin. Det er værd at huske, at vi taler om mennesker af kød og blod – som du og jeg. Selvom faren er drevet over, så vil de stadig huske de overgreb, som de kan have været udsat for – og er flygtet fra.

Lige nu er der flere flygtninge i verden, end der har været siden 2. Verdenskrig og nødhjælp ydes nu direkte i Europa. Der er ikke nogen modsætning mellem at hjælpe både ude og hjemme. Hvordan kan nogen tro, at det er såkaldt ”bekvemt” at være flygtning? Det er ikke bekvemt for nogen at måtte forlade sit hjem, fordi det ikke længere er et trygt og sikkert sted at leve.

”A very merry Christmas

And a happy New Year

Let´s hope it´s a good one

Without any fear.

War is over

If you want it

War is over

Now”

(John Lennon)

SE MERE HER:

http://msf.dk/glemte-kriser/

Jeg har skrevet et essay sammen med min supervisionsgruppe:

“Som terapeuter stiller vi os til rådighed med både hjerne og hjerte – hovedet må holdes koldt og hjertet varmt, når vi bruger os selv til at forstå det medmenneske, som søger vores hjælp. En nyere undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (Madslund et al., 2013) konkluderer, at psykologer i højere grad end andre erhvervs-grupper lider af stress og depressioner. Det er et emne, der har været genstand for en del omtale i bl.a. Psykolog Nyt i 2015. Hvordan undgår den imødekommende ildsjæl at brænde ud?”

Læs mere her i “Fagartikler – Psykologi og Viden”: http://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/fagartikler-psykologi-viden/walk-your-talk-reflektioner-fra-en-mindfulness-baseret-supervisionsgruppe/

Mit bidrag til Netudgavens tema om flygtninge
– om at forstå andres og egen smerte: Medfølelse – kynismens modgift

http://netudgaven.dk/2015/09/medfoelelse-kynismens-modgift/

• et essay af Tine Meyer Thomsen, psykolog, lektor og tidl. udsendt for Læger uden Grænser.

” A human being is a part of the whole called by us “the universe”, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest – a kind of optical delusion of consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening the circle of understanding and compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.” – Albert Einstein

Ifølge FN´s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) var mere end 51 millioner mennesker sidste år på flugt fra blodige krige, voldsomme naturkatastrofer, epidemier og sult. Ikke siden 2. Verdenskrig har så mange mennesker i verden været på flugt fra humanitære kriser – og aldrig før har grænserne til Europa været så lukkede som nu. Aldrig før er så mange mennesker døde på Middelhavet i forsøget på at finde sikkerhed i Europa. ”Hvorfor hørte I os ikke, da vi græd i vandet”, står der på forsiden af ”journalen” – magasinet fra Læger uden Grænser i Danmark.  Hvorfor hører vi ikke noget? Hvorfor vender vi det blinde øje til? Hvor er barmhjertigheden, næstekærligheden og medfølelsen blevet af?

Det neuropsykologiske kup

Som om vi har glemt hvad, det vigtige er. Psykologisk set er det naturligt at blive overvældet af fx nyhedernes beskrivelser af systematiske halshugninger og voldtægter i Syrien, der står i skærende skarp kontrast til vores trygge hverdag. Vi lever i et ego- og præstationsorienteret samfund, hvor vi søger kontrol, tryghed, sikkerhed og velbehag og glemmer at lytte til den dybere mening og det større perspektiv – med empati og medfølelse overfor os selv og hinanden. Til stadighed præget af et overbrug, hvor vi bliver mere ensomme og ligeglade med hinanden og jordens ressourcer. Hvor forekomsten af stress og depression er stærkt stigende på verdensplan og forbruget af antidepressiv medicin – også til børn – er eksploderet.

Hvad sker der, når vi ikke er i kontakt med os selv og hinanden, men oplever utryghed, stress, frygt og angst? Neuropsykologisk bliver vi ”kuppet” og drevet af vores gamle reptilhjerne, hvor forsvarsmekanismerne arbejder på højtryk i form af kamp, apati/kynisme eller flugt, når vi møder noget farligt og ubehageligt. Når vi er bange eller stressede kapres vores hjerne af amygdala, som er en slags hjernens radar for trusler. Vores hjerne er designet som et overlevelsesredskab, så hvis amygdala opfanger en trussel, kan den overtage resten af hjernen. Det er en urgammel konstruktion i vores hjernes inderste, der aktiveres let i os – og som meget hurtigt dominerer evnen til medfølelse og selvregulering, som tilhører hjernens mere udviklede, moderne kommunikationscenter.

Når vi ikke er i følelsesmæssige balance og i kontakt med vores egen lidelse, kan vi altså ikke fornemme andres lidelse og bliver afskåret fra medfølelse med andre. Især dem, der er forskellige fra os. Uden medfølelse er de største primitive fælder sort-hvid-tænkning og fordommene om ”de andre”, som det ses i den aktuelle voldsomme angrebsretorik i forhold til flygtningene i Danmark i dag. Ofte bliver menneskeskæbner gjort til abstrakte statistikker, som en måde at forholde sig på, når det ukendte er det farlige, der truer vores sikkerhed, og som noget, vi skal beskytte os imod.

Men inderst inde i vores hjerter og psykologiske bevidsthed, ved vi det godt, og det skræmmer os: Vi er alle mennesker, og livet er en kompleksitet af tilfældigheder – fx hvor vi bliver født og vokser op. Fattigdom eller rigdom. Afghanistan eller Danmark. Hver flygtning er et menneske som os selv. Livet er ikke bare noget, vi helt selv kan planlægge og forme. Vi er ikke udelukkende vores egen lykkes smed. Vi har ikke kontrol over det allervigtigste: livet, døden, kærligheden og smerten. Den eneste garanti i livet er, at vi skal dø.  Den dag ulykken eller sygdommen rammer, er det ubarmhjertigt at skulle løfte ansvaret for det selv, ene og alene. Vi kan påvirke og forsøge at forholde os ansvarsfuldt til de omstændigheder, vi møder i livet. Men livet bliver jo netop det, der bliver til, når vi møder de andre og det andet – udover os selv.

Håndgribelig mening i nuet

Medfølelse som en af de vigtigste følelsesmæssige intelligenser er netop ikke medlidenhed – som i selv at lide og få det dårligt – men at turde være i det svære og dermed udvikle mentalt overskud til at hjælpe. Personligt oplevede jeg den største lykke i en flygtningelejr i Uganda. Det var hårdt at arbejde med nogle af de værste menneskelige katastrofer og tusindvis af ulykkelige børneskæbner hver dag, men samtidig var det noget af det mest livsbekræftende, jeg har oplevet i mit liv.  At klare noget sammen med andre og gøre en forskel – helt håndgribelig mening i nuet, der gav lykke. Børn, der fik livsgnisten tilbage i øjnene.

I dag er jeg ikke ude i verden og gøre en direkte forskel. Men hver dag er der et frø at plante. Vi kan ikke redde hele verden, men når vi har overskuddet og handler ud fra vores egen skrøbelighed og hjertebevidsthed, kan vi hjælpe og bidrage til det globale ansvar. Som en dråbe for dråbe i det store hav, som det alligevel ikke er meningen, vi skal rumme på en gang. Hvad vil det så konkret sige? Selv har jeg et fadderbarn i en SOS-børneby i Uganda. Det er en mulig måde at hjælpe på, som selv et barn kan forstå. Men i afmagt får mange lyst til bare at skubbe de blodige katastrofer væk – for hvad kan man gøre? Skal vi opgive vores liv og rejse ned og hjælpe?

Nej, vi behøver ikke alle at sende hele vores liv, men vi kan sende noget. Vi har alle forskellige muligheder og begrænsninger i vores kapacitet til at gøre en forskel, men de fleste af os i dagens Danmark kan stadig leve fuldstændigt som vi plejer med et bidrag en gang imellem – og måske en alternativ politisk stemme. Politisk må vi kigge efter holdbare langsigtede løsninger med fælles europæiske eller internationale aftaler på globalt niveau. Det handler om at finde tilbage til næstekærligheden og vores ansvar for vores brødre og søstre i verden. Vi har pligt til at hjælpe. En positiv bivirkning er, at vi faktisk selv sover bedre om natten.

Vi bør forstå og agere

Så ja, vi kan og bør forstå andre menneskers smerte – og opholde os ved den uden at føle os helt magtesløse. Forholde os til verdens omstændigheder, selvom vi ikke kan kontrollere dem. Vi kan ikke kontrollere andres reaktioner eller bestemme graden af deres taknemmelighed. Men vi kan dyrke glæden ved at hjælpe andre, der står uforandret på tværs af kulturer, når vi tør åbne vores hjerter og dyrke kynismens modgift medfølelsen.

Det er ikke altid nemt, faktisk noget af det sværeste. Det kræver mod og accept af vores egne følelser, der uundgåeligt dukker op, når vi forsøger at forholde os til os selv og andre – en erkendelse af vores fælles sårbarhed som mennesker i denne verden.

”The world is not dangerous because of those who do harm, but because of those who look at it without doing anything.”– Albert Einstein

Hvad du tror, du ved om afhængighed (alkohol, stoffer, mad, arbejde, sex, smartphones etc.), er forkert:

https://embed-ssl.ted.com/talks/lang/da/johann_hari_everything_you_think_you_know_about_addiction_is_wrong.html