Tre ud af fire i fattige lande har ikke mulighed for at få psykologhjælp
”And so this is Christmas
For weak and for strong
For rich and for poor ones
The road is so long”
Psykiske lidelser er en glemt krise. Millioner mennesker verden over har ikke adgang til mental sundhedshjælp. Når en humanitær krise rammer, stiger behovet for psykologhjælp. Men ofte findes hjælpen ikke. Og konsekvenserne af ubehandlede traumer kan være invaliderende.
Cirka 450 millioner mennesker har en psykisk lidelse. Langt de fleste af dem bor i lav- eller mellemindkomstlande. Alligevel har 75 procent af dem ikke mulighed for at få nogen form for psykologhjælp. At være psykisk syg i et fattigt land indebærer ofte et liv i isolation, frygt og vantrivsel. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at cirka 600.000 mennesker hvert år begår selvmord i disse lande.
Usynlige sår er en skjult katastrofe
Når en naturkatastrofe eller en anden humanitær krise indtræffer, anslås det, at antallet af patienter med psykiske lidelser øges med op til 20 procent.
Det er naturligt, at vi først tilser åbenlyse skader, når en katastrofe indtræffer. Fysiske behov som mad, medicin, tryghed og tag over hovedet er selvfølgelig nogle af de mest basale behov, der først skal dækkes. Men alvorlige psykiske traumer i disse situationer er ofte en lige så alvorlig og også underprioriteret trussel. Det oplever Læger uden Grænser mange steder i verden.
De skader, som man direkte kan se, er lettere at forholde sig. For nødhjælpsarbejdere, men også for medier. Derfor forbliver psykiske traumer tit overset og ubehandlede. Og derfor mener Læger uden Grænser, at psykiske lidelser er en ”glemt krise”.
I mere end 20 år har Læger uden Grænser behandlet patienter med psykiske lidelser. Men det var først i 1998, at organisationen formelt inkorporerede det i sine programmer. Området er i konstant udvikling. I 2014 foretog Læger uden Grænser mere end 185.000 mentale sundhedskonsultationer og gruppesamtaler.
Psykologhjælp er afgørende for håb og overlevelse
Psykologhjælp kan være den afgørende faktor, der gør, at en tuberkulosepatient kan udholde en giftig og smertefuld behandling, eller at en hiv-smittet forælder ikke er bange for at tage sig af sit barn, eller at en mor som har mistet et af sine børn til underernæring ikke opgiver håbet for sine andre børn.
Jeg har selv oplevet hvordan mental sundhedshjælp – i form af en simpel intervention som en stol og et menneske, der kan lytte og tale med folk om deres bekymringer – kan skabe håb og redde liv. Gennem psykologsamtaler kan der gives afløb for frygt og bekymringer og herigennem findes bæredygtige måder at håndtere vanskelige situationer.
Angst og depression kan gøre det umuligt for mennesker at have håb på netop det tidspunkt, hvor der er allermest brug for det. For mennesker, som er blevet tvunget på flugt, kan mental sundhedshjælp give den fornødne styrke til ikke at give op, selv om situationen virker håbløs.
Ubehandlede psykologiske traumer kan udløse aggression, depression og apati. Og Læger uden Grænser har flere gange oplevet, hvordan uforklarlige fysiske smerter har vist sig i virkeligheden at være ubehandlede psykiske traumer. I krig og naturkatastrofer er en af de mest almindelige diagnoser posttraumatisk stresssyndrom. Og der er brug for psykologisk hjælp til at håndtere de traumatiske oplevelser som tab af familiemedlemmer, hjem og ejendele medfører.
Andre gange kan de psykologiske traumer skyldes, at man har været vidne til eller selv er blevet udsat for brutal vold, tortur, seksuelle overgreb eller er blevet ramt af en dødelig sygdom.
Det mentale efterspil
Det er derfor værd at huske på det mentale efterspil, når vi behandler kriser. Også når de lander på vores europæiske dørtrin. Det er værd at huske, at vi taler om mennesker af kød og blod – som du og jeg. Selvom faren er drevet over, så vil de stadig huske de overgreb, som de kan have været udsat for – og er flygtet fra.
Lige nu er der flere flygtninge i verden, end der har været siden 2. Verdenskrig og nødhjælp ydes nu direkte i Europa. Der er ikke nogen modsætning mellem at hjælpe både ude og hjemme. Hvordan kan nogen tro, at det er såkaldt ”bekvemt” at være flygtning? Det er ikke bekvemt for nogen at måtte forlade sit hjem, fordi det ikke længere er et trygt og sikkert sted at leve.
”A very merry Christmas
And a happy New Year
Let´s hope it´s a good one
Without any fear.
War is over
If you want it
War is over
Now”
(John Lennon)
SE MERE HER:
Atelier Livskunst 