Evidensbaseret grundforskning bekræfter på smukkeste vis det, som vi allerede ved – at det er sundt for os at komme ud i det fri og at være nær naturen. Ph.d. i naturpsykologi Simon Høegmark* giver mange bud på hvordan, naturen skaber RO i os. Vi har i naturen mulighed for at opnå selvforglemmelse og en større følelse af forbundethed, der aktiverer kærlighedshormonet oxytocin. It´s all about LOVE …

Kærligheden overfor sig selv og andre kan forfines i psykoterapi således, at vi får det hele med, som vi netop er som HELE mennesker. Det er en intelligent kærlighed, hvor vi møder os selv og hinanden med både et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje – hvilket viser sig helt konkret i hverdagen som både en indre frihed og en ydre, engageret handling i livet.

Vi er natur, og hver eneste dag er det muligt at genopdage naturen og mærke dens helbredende krafter. Ligesom det er muligt at genopdage egne livskrafter og at transformere smerte og lidelse til god energi, nærvær, empati og vitalitet. Indre og ydre bæredygtighed hænger sammen. Vi kan blive mindre reaktive og mere lyttende. Mere nænsomme i livet – både overfor os selv og andre.

Atelier Livskunst holder efterårsferie i uge 42 og herefter er der mulighed for at begynde at så frø i et terapeutisk samtaleforløb fra slut oktober/start november 2026 – for at kunne spire og blomstre til foråret med fornyet energi. I naturen har alting sin naturlige årstid, som kan sammenlignes med den terapeutiske proces:

Det nødvendige mørke: Frøet skal ligge i den kolde, mørke jord for at kunne vågne. I terapien minder dette os om, at svære perioder, sorg eller krise ikke behøver at være “spildt tid”, men kan være den vitale hvile- og modningsfase, der går forud for forandring.

Tillid til processen: Visse frø skal have frost for at bryde deres dvale. Det omsættes til, at nogle af vores dybeste indsigter og styrker kun kan aktiveres, fordi vi har mødt modstand og kulde i livet. Det lærer os accept af de livsvilkår, vi ikke selv kan kontrollere.

Usynligt arbejde: Selvom intet kan ses på overfladen hele vinteren, sker der komplekse biologiske processer under jorden. Det validerer oplevelsen af, at “der ikke sker noget” i terapien, selvom vi i virkeligheden er i gang med at omstrukturere vores indre fundament.

Forspiring i det skjulte: Når foråret kommer, har efterårsfrøet allerede udviklet et stærkt rodnet under jorden, før de grønne blade skyder op. Ægte forandring starter indefra og nedefra, længe før omgivelserne kan se resultaterne.

Processen i naturenProcessen i terapien
At lægge frøet i den kolde jordAt turde sidde med svære følelser og give slip
Vinterens frost og mørkePerioder med krise, sårbarhed, stress, angst eller depression
Frøskallen, der blødgøres og sprækkerAt slippe gamle forsvarsmekanismer og kontrol
Forårets første grønne skudNye indsigter, handlemønstre og fornyet energi

Med ønske om et livgivende efterår,

🌱

Kærligst Tine

*Kilde: Høegmark, S. m.fl. (2025): “I pagt med naturen”, Politikens Forlag.