Atelier Livskunst

I efterårsferien fejrede vi både fødselsdag og sørgede over et dødsfald. Liv og død. Den samme dag. Så underligt, forunderligt og vidunderligt livet er. Vi ved, vi skal dø og alligevel udskyder vi tanken – selvom vi hvert efterår bliver mindet om altings forfald, når bladene falmer og falder af de nøgne træer.

Efteråret minder os om, at forandring kan være smuk, hvis vi ikke kæmper imod, men tør se og tale om tingene, som de er. At turde gå igennem og være med det svære. Helt uden forsvar. Det kræver mod. Finder vi ikke modet i løbet af livet, må døden eller krisen komme helt tæt på, før vi forstår og tør mærke egne behov for at turde leve livet frit.

Men hvorfor vente til, det er for sent, og vi fortryder alt det ulevede. Så Memento Mori: Husk du skal dø – og nyd din kage, mens du kan. Døden åbner for det vigtige i livet. De vigtige samtaler i vores nære relationer.

Australieren Bronnie Ware har skrevet en bog baseret på sine erfaringer med døende patienter: “The Top Five Regrets of the Dying” (2012). Her beskriver hun fem ting, som døende oftest fortryder:

1. Topscoreren er, at de ikke havde modet til at leve et liv tro mod dem selv og egne værdier, men i stedet livede det liv, andre forventede af dem. Alt for mange drømme og rejser forblev ulevede, og livet blev ikke nydt helt, kun levet halvt.

2. pladsen går til for alt meget arbejde – og et arbejde uden passion og mening. De fleste fortryder, at de ikke tog sig tid til at være mere sammen med deres familie og nære relationer Det er netop den tid, vi spilder på hinanden, der gør den så betydningsfuld.

3. pladsen er det manglende mod til at være tro mod sig selv og turde udtrykke sine meninger og følelser. De fleste fortrød undertrykkelsen af egne følelser – af frygt for andres vrede og afvisninger turde de ikke udtrykke behov og grænser og lod sig nøje.

4. pladsen er fortrydelsen af ikke at have holdt kontakten med gode venner. I hverdagens stress og jag kan vi glemme at sætte pris på vores venner. I det større perspektiv er det tydeligt, at det er kærlighed og venskab, der tæller, ikke penge og ejendele.

5. pladsen går til den manglende tilladelse til at være glad. I dødens nærhed oplevede de, at glæde er et valg og fortrød, de ikke havde leet mere, danset mere og lavet sjove og skøre ting. Alt for mange dage havde været fyldt med unødig frygt og bekymring.

Det fantastiske er, at så længe vi lever, er det aldrig for sent at ændre vores liv. Meningen med livet er at følge sit hjerte, at være i forbindelse med sin sjæl, at stråle – og være lige præcis den du er. Kun ved at være tro mod os selv, kan vi udfylde vores plads i denne vidunderlige verden, der kalder på os med: Lev! Elsk! Tak!