• Noget om den sommer sælen døde, og jeg lærte at stå på egne ben på et SUP board og selv at bygge mit lille hus. Alt sammen set med barnets nysgerrige øjne.

”Man er fri, når man er i stand til at elske de love, ens liv er underlagt.” Karen Blixen

Hver morgen i min sommerferie gik jeg fra min strandhytte ned til Skærebæk Rev for at meditere og bade i havet, og næsten hver morgen kom en fin spættet sæl svømmede forbi. Som et lille mirakel. I en lille uges tid. Indtil den ikke gjorde det mere. Pludselig en morgen lå den død på stranden. Bare sådan.

Det blev dens død at komme for tæt på revet i bugten. Måske var den gammel og syg. Jeg nåede at kysse sælen på panden inden, den langsomt begyndte at lugte, for så at stinke. Og så en dag var den helt væk. Det var nok kommunen, der havde fjernet den, sagde de. En eller anden må have klaget over stanken – midt i sommerparadiset. Fjern den! Eller også tog havet den tilbage.

Sælens død stak på en måde sansende og lindrende i mit hjerte nok fordi, at det allerede var knust af kærlighed og samtidig i sorg over min kære fars alvorlige sygdom, som skulle vise sig at være endnu en ny kræftdiagnose. Stanken var en venlig påmindelse om at turde se den død i øjnene, der kommer før eller siden til os alle – og dermed turde leve livet fuldt og helt, mens vi er her.

Så jeg var i min strandhytte med et knust hjerte for at lade det hele. Ikke fjerne noget. Ikke kæmpe imod, bare give slip. At være med det knuste og svære og lære – med god tid og ro til refleksion; ”Going with the flow” og måske noget lettere abstrakt. Min smukke gudsøn og elskede nevø havde dog en mere helt konkret kur til at hjælpe mig med det: Stand Up Paddle Surfing (SUP).  

Kæmpede jeg imod bølgerne og vinden, faldet jeg i vandet. Lod jeg mig være i nuet, og fulgte strømmen og flød med i bølgernes rytme, kom balancen. Min surfer-nabo viste mig hvordan, jeg skulle bruge min yoga – ”gudemedicin”- som han kaldte yoga samtidig med at forske og udvikle kræftmedicin i New York. Selv havde han lige mistet sin far til kræft i efteråret og kaldet til at knække cancer kom til ham som bare 13-årig, da hans mor overlevede kræft. Død, sårbarhed og en stærk livsmening. Ingen modsætninger.

Gradvist stod jeg mere fast og surfede afsted ved at lade bevægelserne komme til mig fremfor at forsøge at kontrollere eller stoppe vinden. Også når vinden vendte, som den jo gør hele tiden. Både børn og voksne glemte sig selv på de SUP boards. Let og legende. Zen. Og jeg begyndte at male igen. Endnu en erfaring i at mit sind falder til ro, og jeg får de bedste, kreative ideer, i synergier mellem natur og kunst.

Min kloge krop, åndedrættet og det bankende hjertes visdom lærte mig endnu en gang i dette liv at give slip og mærke efter og komme ud af hovedets tanker og ideer om hvordan, det burde være. Uden håb og frygt. Det er, som det er – og det bliver, som det bliver. Skulle jeg blive i tvivl, viste lille Laleh på 1,5 år mig havet – med barnets nysgerrighed og åbenhed – som var det første gang, jeg så det.

Den sommer blev en praksis i accept og venlighed – og ikke mindst taknemmelighed over det milde og vilde liv. På en gang sorg og glæde. At have tillid til at stå på egne ben, også i høj bølgegang. Levende frem for alt. I ren hjerteenergi og saltvandshealing: ”Tårer, sved og havet, der renser alt”, som Karen Blixen sagde. 

Gradvist fandt jeg også kræfterne til selv at bygge mit eget lille havehus. Som en gave ud af det blå trådte gode venner, min kære bror og familiemedlemmer til med støtte, inspiration og hjælpende, hurtige hænder. Da jeg turde dele min sårbarhed blev den til en styrke og en lyst til at drive værket. I fællesskab fik vi skabt et lille Pippi-hus med plads til fejl, skønheds- og malerpletter, fuck ups, kattekrads og sjælevarme.  

Jeg tog imod det, der kom min vej. Alt andet lod jeg gå. Lige som det skal være. Med venlighed og (selv)respekt. Vi kan ikke fange, stoppe eller holde på hinanden. Vi må være frie til at være dem, vi er, mens vi er – med værdighed – som i Vær dig-hed. ”Så kommer det bli bra”, som min fine veninde sir: