Så kom jeg hjem igen fra Østen. I den spæde begyndelse på et nyt år. Og blev mødt med de sædvanlige nytårsforsæt og reklamer for en ny krop og en evig forbedret udgave af os selv. Tid til at ønske, vi var en anden og jage efter lykken et andet sted, end hvor vi allerede er. Et håbløst projekt, hvor jagten er alt andet end lykkelig. Vi kan ikke amputere lidelse, ensomhed, frygt for at dø, sorg og knuste hjerter. Det er menneskelige grundvilkår og virkelig lykke hviler netop på denne kontrast, og hvis man ved, at det hører sammen med mennesket at fejle og umuligt at undgå, kan man begynde at tilgive sig selv og andre – for bare at være menneske.
Den nyeste forskning viser, at et vestligt menneske er 4-10 gange så udsat for at få depression eller angst som en person bosat i Østen. I Kina og Japan betragter folk både positive og negative følelser som essentielle og ligeværdige. Buddhistisk filosofi og psykologi søger at favne helheden i menneskets tilstand og forstår smerte som en meningsfuld og naturlig del af livet. Ikke så fjernt fra Jesus, der betragtede mennesket som sårbart og fejlbarligt.
Da jeg var til gudstjeneste Juleaftensdag, følte vi os inspireret af præsten Mejlhede, der talte om de almindelige detaljer i hverdagen, der netop gør os til befriede, almindelige mennesker, der kan give slip på alle de perfekte, opstillede overfladefortællinger om os selv. Og finde tid til bare at være – og dermed møde hinanden i ærlig kærlighed. Uden bestemte forventninger. Det kunne vi så øve os på – lige midt i forsøget på den perfekte juleand, sorg over et pludseligt dødsfald i familien og sådan set hver dag.
Livskunstneren Kierkegaard talte netop om at turde blive sig selv, hvor sårbarhed er en risiko og en gave – for det her kun her, vi virkelig møder hinanden. På godt og ondt – og ærligt. Søger vi mening med livet fremfor lykke, kommer lykken helt af sig selv som en sidegevinst. Når vi gennemgår og accepter svære og hårde ting i livet, vokser vi og åbner os. Kort sagt når vi søger efter mening med dette korte, svære og vidunderlige liv, når vi af omveje oftere frem til dybde og lykke end dem, der forsøger at gå den lige vej og undgå enhver form for smerte og ubehag.
Under mit meditations-retræte i min hytte på palmestranden havde jeg en dyb spirituel oplevelse: Mit Ego blev opløst. Det var en af de mest meningsfulde oplevelser i mit liv. Det er min erfaring, at når barrieren mellem Ego´et og omverdenen brydes ned, føler vi os tættere forbundet til naturen og andre mennesker.
Mange af vores store problemer i dag – lokalt og globalt – er relateret til miljøet eller relationers fastlåste flokmentalitet. Begge er produkter af egoistisk tankegang og frygten for udstødelse. Hvis vi derimod kan se og mærke bevidstheden i dyr, planter og andre mennesker, vil det have en stor og befriende psykisk og social værdi, hvor vi alle kan være os selv og samtidig give plads til hinanden under nuet´s himmel, som vi alle deler på godt og ondt.
Så held og lykke: Vær velkommen 2020 som dig selv!
Kærligst, Tine
Atelier Livskunst 