Der er en tid til at græde, og der er en tid til at le. Nogle gange endda på samme tid. Alle mennesker bliver udsat for sorger og bekymringer i løbet af livet. Det kan fx ske, hvis en, du holder af, bliver syg og dør, eller hvis du selv rammes. Reaktionerne på krise og sorg er forskellig fra menneske til menneske. Men et er fælles for os alle; vi kan næppe klare os ud af sorg og krise alene. Der må være en slags mental førstehjælp i form af en kærlig støtte og et sted, hvor der er plads til at græde, hvis du da kan græde. Gråden er vigtig, fordi den virker afspændende på kroppen og fjerner angsten. Det er godt at huske, at det er lige så naturligt at være ked af det som at være glad. Hvis du bliver udsat for noget svært, er det bedre at acceptere, du er ked af det frem for at lade som ingenting. Mange af os er opdraget til at ”tage sig sammen”, så det kan være svært at turde vise følelser og bede om hjælp, hvis der er brug for det. Men en ensom sorg kan udvikle sig til uhåndterbar vrede, depressive tendenser og andre komplicerede tilstande, så der bliver behov for professionel hjælp fra en læge eller psykolog. Det handler altså om at tackle sorgen, mærke den og være i den, frem for at undgå den. Det kan føles som et ubehageligt kontroltab, men i virkeligheden reduceres det ubehagelige og håbet styrkes, når vi lærer at acceptere, at livet går op og ned – og at vi ikke længere behøver at kæmpe imod, men derimod kan forsøge at flyve tålmodigt med vinden, som den nu skifter…
11. oktober, 2017