










Jeg er landet godt igen efter påskens spirituelle retreat i Spanien, hvor jeg har æret min farmor Alma, der betyder sjæl på spansk, og min mormor Regina, der betyder dronning – og alle de kvinder og formødre, der har gået vejen før os. Der er så meget livskraft og feminin power, når vi tør stå i vores eget lys med fuld tillid til livet.
I årtusinder har kvinden været behandlet som mindreværdig. Nu styrer det nye paradigme, hvor mænd og kvinder kan være ligeværdige. Vi går vejen sammen i fællesskab og (selv)kærlighed. Det handler ikke om køn, alder eller hudfarve mm. Men om at begynde at lytte til sjælen og intuitionen i kroppen – fremfor vores ego. Det er OK at have et ego – det udfører planer og handler for os – blot så længe egoet ikke har dig og styrer dine tanker og følelser, hvilket desværre ofte er tilfældet.
Egoet er bange for at fejle og søger ydre bekræftelse. Det er afhængigt af ydre faktorer for sin følelse af selvværd og føler sig truet af andres succes eller kritik. Egoet sammenligner sig og taler om livet som en konkurrence og forsøger at kontrollere sine omgivelser. Egoet ønsker at imponere med sine resultater og frygter afvisning.
Sjælen ser “fejl” som en mulighed for læring og vækst. Den søger indre autencitet og er interesseret i indre ro og glæde – og glæder sig på andres vegne. Her er livet en gave, hvor det også handler om at nyde rejsen med lethed og leg i kroppen. Sjælen er drevet af sandhed og kærlighed – og søger at inspirere og udvikle dig selv og andre med god energi fra hjertet.
Når sjælen hvisker, er alder ingen begrænsning. Her kan du blive ved med at gå i røde sokker og leopardbukser, når du er over 80 år – og lade din erfaring, visdom og medfølelse blomstrer. Husk:
Din sjæl går aldrig på pension!
Det er aldrig for sent at udvikle dig og lære dine indre kvaliteter at kende, så du kan føle dig tryg og glad og få tillid til livet – fremfor at være styret af frygt, mindreværd og/eller afhængighed. I Atelier Livskunst handler samtaleterapi netop om at opløse “gamle” mønstre og følelser og om at integrere livet med dine kerneværdier. Her finder du friheden og modet til at handle på det, du mærker – i en bevægelse mod det liv, som du ønsker at leve.
Der er nu fuldt booket kalender op til sommerferien. Du kan skrive dig på venteliste til opstart af terapiforløb i august 2025. Ring/skriv på 2852 5768 eller send en mail til: tine@atelierlivskunst.dk
Hasta luego! Allerkærligst,
Tine Alma Regina Meyer