I mit virke bliver jeg ofte mødt med ideen om, at vi mennesker er projekter, der skal arbejdes på – som problemer, der skal løses. Men hvad nu hvis den idé bare … ikke er sand? Hvad hvis selve troen, “Der er noget galt med mig,” er roden til vores lidelse, ikke løsningen på den? Hvad hvis vi – i stedet for at stræbe efter at rette op på os selv – kunne begynde at stole på vores medfødte godhed eller i det mindste vores “Ok-hed”?
Vores smerte og glæde gør os til de mennesker, vi er. De gør os til én levende gnist af vores menneskelige fællesskab, der er forbundet med forbindelse og godhed – ikke perfektion. Healing kommer efter min erfaring ikke fra at stræbe hårdere eller søge efter den perfekte løsning. Den kommer af at sænke farten nok til at se mønstrene, der driver os – og lade dem forandre sig – i et støttende og kærligt miljø, der afspejler hvem, vi virkelig er.
Det handler ikke om at få fixet os selv; det handler om at erkende den medfødte visdom og medfølelse, der allerede er der. Dette betyder ikke at benægte smerte eller lade som om, alt er fint. Derimod kan vi begynde at tage ansvar for os selv og træde ud af selvkritikkens løbebånd og stille et andet spørgsmål: Hvad nu hvis, jeg ikke behøver at bekæmpe mig selv længere? Da holder vi op med at forsøge at jage efter vores værd og skaber plads til noget dybere: Forbindelse – til os selv, til andre og til livet, som det er.
I denne tid på vej til et nyt år, og mens vi navigerer i udfordringerne fra denne polariserede, infomættede, hurtigt-bevægende verden, inviterer jeg dig til at holde pause. Læg mærke til, hvor denne tanke dukker op i dit eget liv – hvor troen på din egen “forkert-hed” måske gemmer sig, selv på de stille måder. Se om du, i stedet for at følge den ad den velkendte vej, kan møde den med nysgerrighed, med et åbent spørgsmålstegn… Er det sandt?
Lad stilheden bringe dig de svar, der allerede er der. Spoiler alert: Nej, det er ikke sandt. Når vi holder op med at kæmpe mod os selv, sker der noget magisk. Vi åbner døren til heling af krop og sjæl, til fred, til et liv, der føles mere ægte, mere forbundet. Livet bliver ikke en kamp at forsvare eller et projekt at perfektionere, men en rejse at opdage, leve, sanse og nyde…
Atelier Livskunst har åbent for nye klienter i det nye år 2025 – og du er velkommen på rejsen!
Som jeg skrev sidste Jul & Nytår: “Dette er sæsonen, hvor alle de store traditioner fejrer lysets højtider, håbets højtider. Hvis vi lukker vores hjerter for verdens smerte, bliver vores fejringer overfladiske. Hvis vi lader den smerte overvælde vores håb, er vi fortabte i mørket. Tårer, hvor smerte og glæde flyder sammen, yder livet retfærdigt i al dets fylde. Ja, vi er fortabte, men livet kender vejen hjem.” – Broder David Steindl-Rast.
Dette barmhjertige sind, gid det også må forplante sig til dig og mig og os alle …: Godt Nytår!

Af mit

Tak! Allerkærligst Tine