Mere end 30 år er gået siden, jeg var 18 år og sad i Ritas hjertevarme køkken – hvor der altid var plads til at dele drømme og håb om levet liv, frie udsigter og åbne vidder, opdagelsesrejser, bøger, mad, musik, kunst og kærlighed.

Rita døde desværre alt for tidligt nogle år efter billedet i køkkenet blev taget, og jeg og Sus, mit livsvidne og min sjæleven fra dengang, lever videre i vores værdifulde venskab på mere end 45 år. Når du er tryg i dig selv, og bliver set med kærlighed og omsorg, som den, du er – er du åben for at dele glæde og lykke. Midt i rodet og alt det uperfekte og sårbare, som livet også er …

Døden er den bedste bullshit-detektor.* Den sætter det hele i perspektiv og gør det muligt at vende sorg til værdsættelse og taknemmelighed; Hvordan vil du leve dit korte og vidunderlige liv? Hvad og hvem får dig til at smile og stråle af taknemmelighed? Gavmilde mennesker, der trygt tør give af sig selv og dele glæder og sorger? Tør du selv at tro på dig og på den, du er?

Hvad får din livsflamme til at blusse? Og himmel og hav ned på din jorden, som kan brænde af livskraft og god energi? Hvis du havde et år at leve i – hvad ville du så gøre anderledes? Hvilket mod kan findes til at se frygten i øjnene og slippe kontrollen?

Give slip på den maske eller det selvbedrag, som er blevet dit forsvar mod at mærke sårbarhed og smerte? Og dermed også et forsvar mod at mærke livet i dit åbne hjerte? Og hvad forhindrer dig i at gøre det nu? Mens du lever… Måske allerede i det nye år! Her holder Atelier Livskunst snart juleferie d. 20. december 2024 – 6. januar 2025. Så:

Glædelig, god jul og på gensyn i det nye år – må glæden og livskraften flamme som en stjernesol!

✨

Allerkærligst, Tine

* Tanja Eskesen (2024): “At Leve med Frygtløshed” & Stephen Levine (1997): “A Year to Live”