På vej i sommerlandet og ind i sommerferien lige straks, faldt jeg over et lille værk af Freud om forgængelighed “Vergänglichkeit” i “Das Land Goethes 1914-1916“. Dette essay blev skrevet i efteråret 1915 i Wien et år efter Den Store Krigs udbrud.
Freud fortæller om sin gåtur i et blomstrende sommerlandskab i samtale med den unge digter Rainer Maria Rilke. Rilke beundrede skønheden i naturen, men følte ingen glæde derved. Tanken om at al denne skønhed var dømt til at forgå – som alt andet i livet – gik ham imod.
Dertil svarer Freud, at det skønnes forgængelighed på ingen måde medfører en forringelse – men tværtimod en berigelse. Forgængelighedsværdi er sjældenhedsværdi i tiden. Begrænsningen i muligheden for nydelsen øger dens kostbarhed. Hvis der findes en blomst, der kun blomstrer en nat, vil dens blomst ikke af den grund forekomme os mindre glædelig.
Samtalen mellem Freud og digteren fandt sted sommeren før krigen. Et år senere brød krigen ud og frarøvede verden dens skønheder og viste skrøbeligheden af meget, der var troet uforanderligt. Sorgen, der opstod, var uundgåelig. Freud beskriver, hvordan sorg, hvor smertefuld den end er, gennemløbes spontant og livskraftigt, hvis vi tillader det.
Når sorgen med tiden igen er overvundet, vil det blive klart, at vores værdsættelse – af naturens og kulturens skønhed – ikke har lidt skade under erfaringen af deres skrøbelighed. Mennesket vil genfinde tilliden og genopbygge det, der blev ødelagt, måske med mere håb og på en mere fast og holdbar grund end før – med accept af forgængeligheden og taknemmelighed over det, som er lige nu!
Taknemmelighed er vores superkraft i kunsten at leve livet – og Atelier Livskunst holder sommerferielukket fra d. 5. juli – 5. august. Fra september er der igen åbent for nye klienter, der søger udvikling af gamle og nye superkræfter til at transformere livet til det bedre.
Med ønske om en glædelig og forgængelig, taknemmelig sommer!
Kærligst, Tine
Atelier Livskunst 